VI LÆNGES!

Vi længes efter at spille. Være ude blandt folk. Drikke rosévin backstage med vores band.  Høre publikum brøle: ’IIIIndianer!’ Vi længes efter at være mange sammen, efter summen og forventning og dans og glæde. 

Vi længes også efter nye byer og fremmede lande.  Kaffe på et torv langt herfra. Lige inden verden lukkede ned, nåede vi faktisk akkurat at planlægge en tur til Malaga, hvor vi ville nyde livet og samtidig lave en video til vores nye single: TA’ MED MIG TIL MALAGA.  Det blev der ikke noget af. Og nu har vi fået flybilletterne refunderet …

Hvad gør man så? 
Man rydder op ikke sandt? … Vi har været både her og der, ordnet og smidt ud. Og faldt pludselig over en masse fotos af os selv som små, meget grønne, nyslåede popstjerner. Og fik ideen til vores nye video. En billedcollage over et venskab og et musikalsk samarbejde der har strakt sig over et helt liv – fra dengang 80’erne og til de seneste 7 års mange fantasiske koncerter. 

Det blev vores rejse i denne omgang. Den har faktisk været rigtig dejlig. Håber, I kan li’ den. 

Vi smiler! ❤️

%d bloggers like this: